Kendte ansigter - nye titler

Af Lise Hjort

16. april 2021

Vi har i DBI IT A/S har haft et begivenhedsrigt 2020, og vores vækstrejse er fortsat året igennem. Det har vi taget konsekvensen af, og vi udvider nu ledelseskraften med to store kapaciteter fra egne rækker.  

Således har vi dags dato udnævnt Klaus Bernhof Jakobsen til Head of Customer Experience. En titel, som spiller sammen med den meget vigtig opgave, Klaus har løftet de forgangne år, nemlig at give vores kunder den bedst mulige oplevelse af samarbejdet med DBI IT gennem hele forløbet. Klaus har været hos os siden april 2015, og han kender virksomheden, produkterne og ikke mindst kunderne særdeles godt.

Dernæst har vi udnævnt Lise Bech Hjort til Kommunikations- og marketingschef. Lise har været hos os siden marts 2017, og hun har siden da bidraget på bedste vis til at løfte både vores profil og vores tone of voice til et niveau, som vi er rigtigt stolte af. Derfor er vi helt trygge, når nu Lise tager tøjlerne og udstikker linjen for fremtiden.

Stort tillykke til Klaus og Lise! Fedt at I har taget imod udfordringerne, og vi glæder os til at se, hvordan I kommer til at udvikle jeres områder.

 

Go’ fredag derude!

Peter og Niels