3 virksomheder – samlet risiko for mere end 11 millioner kroner

Af Lise Hjort

12. september 2021

Herunder kan du se eksempler på, hvordan vores nye værktøj til risikoanalyse opfanger mønstre i f.eks. virksomhedsadfærd og bestandsudvikling, der giver anledning til skærpet opmærksomhed. Fælles for alle tre virksomheder er, at de tidligt i processen er blevet markeret som højrisikoemner på Bilstatistik. 



Case 1:

 

Virksomhed A er etableret formelt i september 2019. Med et pænt offentligt tilgængeligt regnskab for 2020 formår virksomheden at lease over 30 biler på 3 måneder heraf flere luksusbiler, men også almindelige person- og varebiler.

 

Virksomhed A er nu under konkursbehandling.

 

Uddrag af tidslinje for virksomhedens bestand af biler:

 

CVR-rækken repræsenterer antallet af leasingselskaber.


Case 2:

 

Virksomhed B er etableret i 2016 og har flere års offentligt tilgængelige årsregnskaber.

Med brug af flere typer falske dokumenter formåede virksomheden at snyde leasing- og forsikringsselskaber for over 15 biler på 4 måneder. Derudover var der kendskab til flere andre kreditgivende brancher, der ligeledes har været udsat for omfattende kreditsvindel. Her kan nævnes udlejningsvirksomhed, trælaster, transportvirksomheder m.fl.

 

Virksomheden er nu under konkursbehandling.

 

Uddrag af tidslinje for virksomhedens bestand af biler:

 

CVR-numrene repræsenterer unikke leasingselskaber.



Case 3:

 

Virksomhed C er etableret i 2005 og haft flere ejere, direktører, virksomhedsnavne og adresser i perioden frem til 2021. Virksomheden har i årene 2017-2018 haft én varebil tilknyttet.

Virksomheden mistænkes nu for stråmandsvirksomhed, og på 4 måneder er det lykkes at etablere 9 leasingaftaler på bl.a. luksusbiler og varebiler.


Virksomheden har fortsat normal driftsstatus.

 

Uddrag af tidslinje for virksomhedens bestand af biler:

 

CVR-rækken repræsenterer antallet af leasingselskaber.