Spring til hovedindhold
 

Ny nøglespiller i kundeservice

Vi lægger hårdt fra land i 2023!
I dag har vi nemlig haft fornøjelsen af at byde velkommen til nyeste medlem i DBI IT-trøjen, Jill Skovgaard.

Fra i dag kommer Jill til at spille en nøglerolle på holdet, og hun vil være det daglige omdrejningspunkt for al servicerelateret kontakt med vores kunder og brugere. Derfor vil det også ofte være hende, der hjælper dig videre, hvis du har brug for assistance med et af vores produkter.

CV’et fra Jills seneste 9 år tegner et temmeligt klart billede af, at det netop er den gode service og kunderelationerne, der får hjertet til at banke, og senest kommer hun fra en stilling som kundeservice-teamleder i en anden IT-virksomhed.

Når hun ikke yder verdensklasse kundeservice, holder Jill, som er udpræget familiemenneske, til på Østerbro med sin datter og kæreste. Når hun selv kan bestemme, er hun gerne at finde i køkkenet, hvor den allerhelst står på bageeksperimenter og udskejelser i det søde køkken (#kollegagoal).

Vi håber, at I vil tage rigtig godt imod hende.

Velkommen Jill!

 

Om forfatteren

Lise Hjort

Kommunikations- og marketingchef